Kunst - Kreativitet og evnen til at finde lys i mørket


Samtaler med børn og unge voksne - v/ Channe Snerle Persson


  • Forside
  • Kunst - Kreativitet
  • Selvværd - Angst - Spiseforstyrrelse
  • Hvem er jeg
  • Praktisk - priser
  • Kontakt


Tanker der driller



Selvværd



spiseforstyrrelse



Angst og bekymringstanker


Angst er mest udtalt i 10-12 års alderen. Intensiteten af bekymringer stiger med alderen. Blandt andet derfor er det vigtigt at vi griber ind.


Et stort epidemiologisk studie viser, at 12 % af de 9-11 årige, på et tidspunkt har haft en angst lidelse. Tallet stiger til 23 % blandt 26 årige. Det er nøjagtigt derfor, at vi skal gribe ind før.

​

Intet er for småt til at tage sig af, især ikke når det gælder vores børns trivsel.

Ofte skal der ikke så stor en indgriben til, hvis vi tager bekymringstankerne/problematikkerne i opløbet. Mit ønske er at gribe ind og gerne før bekymringerne udvikler sig til decideret angst. Dvs. der hvor dit barn ikke hører til i psykiatrisk regi men der hvor I alligevel har brug for hjælp til at finde en god vej, samt blive sparet i jeres bekymringer.


Angst hos børn kan afspejle sig på flere måder. Nogle børn tier med tankerne, for ikke at være forkerte og unormale, og et langt stykke af vejen for at skåne sine forældre.

Andre børn vil forsøge at kontrollere angsten ved at kontrollere omgivelserne, og deres relationer med familie og venner kan derfor blive konfliktfyldte.

Mindre børn kan ikke altid identificere deres angst og bekymringer og det giver sig i stedet til udtryk som ondt i maven, irritabilitet, undgår situationer, ex. at sove ude hos kammerater, at række hånden op i skolen eller undgår arrangementer.

For mange bekymringer kan også give sig til udtryk i forstyrret søvn, træthed, koncentrationsbesvær, glemsomhed og nærmest en stresslignende tilstand.

Den indre uro samt ikke at kunne slappe af, er selvfølgelig ubehageligt for dit barn.


Børn med generaliseret angst bekymrer sig ofte over de samme ting som andre bekymrer sig over. Forskellen består i hyppigheden, intensiteten og en manglende kontrol over bekymringsprocessen.

Bekymringer er meget individuelle og kan omhandle hvad som helst, men ofte en grundlæggende angst for fremtidige farer. Den reelle fare overvurderes.

Eksempelvis opleves en børnefødselsdag hyppigst som en glædelig begivenhed, men for nogen børn giver det i stedet en bekymring om, alt hvad der kan opstå af ”hvad nu hvis” på dagen.

​


Når et barn ikke gør som sine jævnaldrende og evt. begynder, at bygge sit liv op om særregler, er det forstyrrende for glæden og livskvaliteten. For at skabe tryghed vil familien ofte indgå i rutiner der hjælper barnet, men helt uforvarende kommer man som forælder i stedet til, at blive en del af dette adfærdsmønster og kan derved forstærke barnets bekymringstendens i forsøget på at afhjælpe det.​





6 tegn på at de barn kan have angst


Stiller mange spørgsmål
Børn med angst stiller ofte spørgsmålet ”Hvad nu hvis?”. De kan også stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse. Et barn med angst kan også være meget diskuterende, hvis det forsøger at undgå en frygtet situation.

Er ekstremt bekymrede
Et barn med angst kan bekymre sig om, hvorvidt slemme ting vil ske. Han/hun vil måske også bekymre sig om at skulle tilbage til skolen efter en ferie eller måske blot en weekend.


Lider af søvnbesvær og en række andre fysiske gener
De fysiske symptomer på angst er blandt andet mavepine, hovedpine og kvalme. Derudover kan et barn med angst også have store søvnproblemer og eksempelvis være lang tid om at falde i søvn eller vågne flere gange om natten. Måske har barnet tilmed brug for at sove sammen med sine forældre for at kunne falde til ro.

Undviger bestemte ting eller situationer
Et barn med angst vil typisk prøve at undvige de ting, det frygter, eller undgå ukendte situationer, af frygt for hvad der kan ske. Han/hun vil måske forsøge at blive væk fra sociale aktiviteter ved at sygemelde sig.

Er meget perfektionistiske

Perfektionisme er også et træk, der kan forekomme hos børn med angst. De kan for eksempel være overdrevet lang tid om deres lektier. Derudover kan de også være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre, selvom de ikke nødvendigvis er det derhjemme.

Er usikre ved at være alene
Et barn med angst kan klynge sig til sine forældre i situationer uden for hjemmet eller miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.
​​


Dr 3 har lavet en programserie der hedder "Mig og min hjerne".
En af videoerne handler om angst/fobi. Angst er på ingen måde sjov, men videoen skitserer alligevel på lidt humoristisk vis, hvad der sker i hjernen og hvordan tankerne spænder ben for oplevelser. Se her..

Fotografier af Kickan Andersen



Selvværd

​Dit selvværd er den indstilling du har til dig selv og den måde du tænker om dig selv på.

Det er den værdi du giver dig selv og den overbevisning du har om dig selv.


Vores selvværd udvikler sig livet igennem.

Som små nyfødte babyer er vi kærlige og forholdsvis ubekymrede små væsner.

Men vi udvikler livet igennem ”teorier” om os selv, der undervejs udvikler sig til personlige sandheder. Vi bliver formet af forældre, lærere, venner, samfund, kærester, arbejdspladser, succeser og fiaskoer.Vi bærer præg af vores oplevelser samt de miljøer og udvekslinger vi har været i undervejs.

”Hvem er jeg egentligt?”, kan være rigtig svært at svare på.


# Hvilken historie fortæller vi os selv? #


Selvværdet ligger både i det selvbillede vi selv skaber, men også i det vi støttes i fra omgivelser og samfund.

Men hvordan fortæller du din egen historie? Om dig selv. Hvilket billede og hvilken fortælling tager du til dig som din egen. Er det en god fortælling som nærer dig eller holder din historiefortælling dig fast i nogen sider, der gør at du ikke udlever dine ønsker og drømme? Vi forsøger at tilpasse os, klipper en hæl og en tå, gir afkald på dele af os selv, for at passe ind.

At arbejde med sit eget selvbillede og selvværd kræver en vis portion ærlighed, sårbarhed, bevidsthed, mod og velvilje.


Der er faktisk kun én af lige netop dig

og det er den du skal være, -ikke nogen anden!



Tanker

Er tanker virkelige toldfrie?

Nej, faktisk ikke, vores tanker skaber følelser.

Følelserne mærker vi.

Nogen gange fanges vi også af følelserne på uhensigtsmæssig vis. Langt de fleste har oplevet, hvordan følelser kan overtage det rationelle sind.

Følelserne overrumpler vores personlighed, vi trækker os og ved ikke hvad vi skal gøre.

Vi bliver fortabte, kede af det eller måske vrede. Måske kommer vi til at handle herfra og skaber forviklinger for os selv.


Selvom vores tanker driller, er negative eller tilbyder den samme tanke igen og igen og prøver at stoppe os, så behøver vi hverken tro på dem og lytte til dem, lige såvel som de ej behøver, at være sande.


Det er muligt at arbejde sig frem til et bedre selvværd og få en stærkere og sundere opfattelse af sig selv.

Vores selvværd kan altid vokse. Vi kan blive stærkere indeni. Og vi kan lære at styre tankerne i en sundere retning, så vi ikke får det skidt indeni.

​


Lavt selvværd

Men typisk, så sammenligner vi os med andre og vurderer os som mere eller mindre værd. Vi kan også forsøge at fremvise os som en anden, -måske en version som vi tror, er mere spændende og attraktiv. Den perfekte version.


Kernen i det lave selvværd er ofte, at vi ikke føler os gode nok, ikke pæne nok, ikke dygtige nok. Deroveni kommer de nedladende og destruktive tanker og måske leder vi oven i købet efter beviser her på. Det lave selvværd medfører angst og usikkerhed. De fleste af os, har prøvet at være i kontakt med følelsen af, at være værdiløs og ikke betyde noget. Mange unge har sågar været omkring tanken, om der mon var nogen, der ville savne dem, hvis de ikke var her mere. Selvværdet kan blive så lavt, at vi mister lysten til at leve livet.


I dag bliver mange børn og unge præsenteret for en verden fyldt med muligheder. Selvtilliden kan være i top, de unge er klædt på til, at verden ligger åben for deres fødder og tilliden til, at de kan både det ene og det andet, fejler i hovedreglen ingenting. Det er let at blive trukket i forskellige retninger og miste eget fodfæste inden vi overhovedet har fundet det. Vi søger måske, at finde vores egen værdi gennem andres øjne. Vi fjerner os fra at kunne mærke os selv og vores eget værd.


Selvværd er at kunne skinne klart og tydeligt på vores egen scene. At stå i rampelyset, ikke for at imponere andre, - men for at folde vores eget sæt vinger ud, finde vores egen unikke farvepalet og gøre vores egen verden harmonisk og afbalanceret.

Det er et godt solidt fundament at bevæge sig ud i verden på.​

​


Styrk dit selvværd. Læs mere her..

Spiseforstyrrelse



En tidlig indsats hjælper

​Spiseforstyrrelse eller ej.. Er du som forælder begyndt at overveje, om dit barn mon har nogen forstyrrede tanker omkring mad, krop og udseende, så vær nysgerrig. Hvis din mavefornemmelse er vakt, er der sikkert noget om sagen.

Og får du "et rap over nallerne" hver gang du nærmer dig og vil tale om din bekymring, så vær dobbelt så nysgerrig.


Det er vigtigt ikke at lade stå til og håbe at det nok går over af sig selv. En begyndende usund adfærd kan ændres. Et tillidsfyldt rum med mulighed for at drøfte alt hvad der rør sig af tanker og bekymringer virker forebyggende. Glade, sunde, harmoniske børn og unge der trives med deres krop, dem selv og deres eget værd, er det aller bedste værn.


Hvad er en spiseforstyrrelse egentlig

En spiseforstyrrelser sniger sig nogen gange nærmest ubemærket ind i en families køleskab. Små ændringer i hverdagen såsom at dit barn begynder at undvige måltider, har andre planer, træner i stedet for, er på slankekur uden at have behov for det, taber sig og eventuelt begynder at undvige sociale arrangementer der involverer kalorier. Eksempelvis en biograftur. Den unge trækker sig fra nærværet og bliver mere og mere fanget af de spiseforstyrrede tanker i stedet for. Familiemåltider ændrer sig fra hyggelige stunder til modvilje mod maden og måske måltider der trækker ud, indtil de ender i skraldespanden.


En spiseforstyrrelse er i bund og grund forstyrrede tanker om mad og krop. En spiseforstyrrelse klassificeres derfor under psykiatrisk diagnose. Tankerne forvrænges og smelter med tiden sammen med den unges egne tanker, så selvbilledet faktisk kan forvrænges fuldstændigt. Det kan beskrives ved, at de spiseforstyrrede tanker “lægger sig henover dit barn” og med tiden overtager de mere og mere plads i tankerne. Derfor gir det så god mening at sætte hurtigt ind.


Jeg arbejder eksternaliserende ift spiseforstyrrelsen. Dvs at min tilgang til dig, dit barn og de spiseforstyrrede tanker er, at jeg gerne vil skille dig og spiseforstyrrelsen fra hinanden. Jeg har deltaget i rigtig mange måltider hjemme hos familier der har været ramt af svær anoreksi og det er tydeligt for mig, hvornår det er dit barns stemme og hvornår det er spiseforstyrrelsen stemme der taler. Det kan lyde skørt, men hele essensen i denne metode er at skille tankerne ad, så vi sammen kan arbejde mod de spiseforstyrrede tanker.

Sammen afdækker vi spiseforstyrrelsen arbejdsmetode. Vi kigger på, hvad den gir og hvad den tager. Med den del af dig der gerne vil være rask fra spiseforstyrrelsen skaber vi en alliance sammen og arbejder i mod de spiseforstyrrede tanker. Det kræver både mod og styrke at arbejde mod de spiseforstyrrede tanker, men denne form for behandling lønner sig. Meget simplificeret så vil den del af dig du nærer, vil vokse sig større og stærkere, og med tiden vil de spiseforstyrrede tanker blive færre, af mindre styrke og du vil blive rask og fri igen.

Samtidigt vil vi selvfølgelig arbejde med selvbilledet og selvværdsfølelsen.


Selv små skridt kan føre til store forandringer..


En regelret spiseforstyrrelser forsvinder aldrig af sig selv, men kræver et langvarigt behandlingsforløb og evt. indlæggelsesforløb også.


Spiseforstyrrelser optræder 10 gange hyppigere hos piger. Typisk fra omkring puberteten og frem.




Video fra Landsforeningen mod Spiseforstyrelser